Login / opret bruger 
Hestevelfærd er et vidt begreb, som dækker over utallige muligheder og områder, hvorpå vi kan sikre, at hesten har det godt og bliver brugt på en etisk korrekt måde. Et par af de områder, hvor DRF bl.a. arbejder med at gøre en forskel, er ift. brugen af udstyr og ved hesteeftersyn.
Hvad er hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr?
I Dansk Ride Forbunds Fælles Bestemmelser punkt 17.5 står følgende:
”Ved kontrol af anvendt udstyr forstås eftersyn af udstyr i forhold til godkendt type, sikkerhed og tilpasning til hesten. Ved hesteeftersyn forstås eftersyn af hesten for skader relateret til brug af udstyr eller i øvrigt.”
Det vil altså sige, at hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr foretages, for at sikre hestens velfærd og rytterens sikkerhed. Som rytter er man altid forpligtiget til at acceptere begge typer af undersøgelser ved f.eks. stævner, samlinger og andre aktiviteter i DRF-regi.
Ved hesteeftersyn bliver hestene undersøgt for eventuelle skader efter f.eks. sporer eller bid. Hvis en hest har et sår, uanset om det er gammelt eller nyt, vil den ikke blive tilladt at deltage i konkurrence. Hvis der f.eks. er arvæv i hestens mund, som er tegn på, at hesten har haft et sår, som er helet, vil hesten blive godkendt til start. Sår og arvæv er ikke det samme. Du kan læse mere om mundhuleundersøgelser, herunder sår og arvæv, på rideforbundets hjemmeside. Når man rider, kan der opstå slid eller trykbelastninger, som følge af ridning og brugen af udstyr. F.eks. kan pelsen i hestens schenkelleje blive slidt. Denne type slid eller belastning, kan med tiden udvikle sig til en dybere skade – et sår – ligesom det kan ske i hestens mund ved brugen af bid. Det er vigtigt at holde øje med løbende, og hvis der opstår et sår, skal området have ro, indtil det er helet. Husk at justere udstyret eller brugen af udstyret for at forhindre fremtidige lignede skader.
Er næsebåndet for stramt?
Ved kontrol af anvendt udstyr tjekkes bl.a. næsebåndet i henhold til DRF’s næsebåndsregel. Siden 2018 har ”næsebåndsreglen” eksisteret i DRF. Næsebåndsreglen er et resultat af en undersøgelse med deltagelse af mere end 3.000 stævneheste. Undersøgelsen viste, at der er en sammenhæng mellem næsebåndets stramhed og forekomsten af mundsår – det gælder i alle discipliner og på alle niveauer.
Selvfølgelig skal brug af udstyr i sporten ikke medføre læsioner i hestens mund, og derfor indførtes reglen om et minimumskrav på 1,5 cm plads mellem næsebåndet og næseryggen. Du kan blive klogere på baggrunden for næsebåndsreglen, og se hvordan du selv tjekker det lige her.
Hvem bestemmer om min hest må starte stævne, og om mit udstyr sidder korrekt?
Som rytter er det din pligt og dit ansvar, at din hest er ”fit to compete” inden du kører hjemmefra. Hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr i DRF-regi varetages primært af DRF’s særligt uddannede og erfarne teknisk delegerede. På nuværende tidspunkt er en mindre del af DRF’s TD’ere uddannet i at udføre hesteeftersyn, men i løbet af 2024, vil endnu flere TD’ere få mulighed for at videreuddanne sig. Sammen har disse ildsjæle foretaget hesteeftersyn af intet mindre end 659 heste i løbet af 2023. DRF er glade for, at resultaterne af disse viser, at hesteeftersynene har haft en positiv indvirkning på forekomsten af mundsår ved stævner – om end det selvfølgelig altid er målet, at ingen heste har eller får mundsår.
Dansk Ride Forbunds direktør, Morten Rodtwitt, fortæller: ”Det er selvfølgelig altid op til den enkelte rytter at kende til DRF’s regler og bestemmelser og sikre sig, at hesten er ’fit to compete’. Vi arbejder med at sikre og forbedre hestevelfærden, på mange områder, blandt andet ved stævner og arrangementer afholdt i DRF-regi. Vores tilgang er som udgangspunkt at udføre tilsyn og kontrol med et læringsmæssigt perspektiv. Når man deltager i stævner, forventer vi, at man som udgangspunkt har styr på, hvordan man behandler heste og hvordan man bruger dem etisk korrekt i sporten.
Vi arbejder intenst med hestevelfærd, og det fortsætter vi med fremadrettet. Vi kommer blandt andet til at iværksætte en række tiltag på uddannelsesområdet målrettet både ryttere og trænere m.fl., vi arbejder med at undersøge hestens adfærdsmarkører, vi undersøger f.eks. elevskolehestenes forhold, uddanner flere TD’ere til hesteeftersyn og laver reglementsændringer, der sikrer forbedret hestevelfærd. Vi kigger på, hvilke knapper der kan skrues på, og hvordan vi bedst muligt prioriterer de ressourcer, vi har til rådighed, ift. de udfordringer der er eller opstår. Helt grundlæggende har vi i DRF en tro på, at man er en del af sporten, fordi man elsker heste, og alt hvad det indebærer.
I samme artikelserie:
DRF sætter fokus på hvordan vi uddannelsesmæssigt, reglementarisk, administrativt og politisk, og i samarbejde med Dansk Rideinstruktør Forening og på tværs af hestesportsbranchen i Forum for Hestevelfærd, arbejder med at sikre og forbedre hestevelfærden i ridesporten. Læs vores artikelserie her:
