Møde om stævnestrukturen: Styregruppen mødtes med arbejdsgrupperne

Sammensætningen af styregruppen og arbejdsgrupperne
Styregruppen for projektet om den fremtidige stævnestruktur består af bestyrelsesmedlemmerne Sønke Iwersen, Jakob Leth og Linnea Ericsson-Carey, Andreas Künnemann samt Klub- og Sportschef Anne Silfwander. 

Til projektet er der desuden nedsat fem arbejdsgrupper med repræsentanter fra stævnearrangører, ryttere, distrikter, officials og professionelle ryttere. Hver gruppe har bidraget med input ud fra egne erfaringer, behov og udfordringer. Netop den brede sammensætning har været vigtig for arbejdet.

Samlet møde og samarbejde om struktur
Ved mødet torsdag aften fik arbejdsgruppernes deltagere mulighed for at deltage i det videre arbejde med at kategorisere og samle pointerne. At mødet blev afholdt samlet med alle arbejdsgrupperne, havde stor betydning:

”Det gav meget, at vi havde et samlet møde. Det skabte en ærlig og åben dialog, hvor alle blev hørt, og hvor vi sammen kunne sikre, at vigtige pointer ikke gik tabt i processen med at samle og inddele input i overordnede kategorier,” siger Sønke Iwersen.

På trods af forskellige perspektiver og til tider modsatrettede interesser i grupperne, blev mødet præget af forståelse og respekt. Det gav en rigere og mere nuanceret helhedsforståelse af ridesportens behov.

Formålet: Forbedring og rettidig omhu
Arbejdet handler ikke om at indføre en helt ny stævnestruktur, men om at identificere udfordringer og udviklingspunkter i den eksisterende.

”Grundlæggende stævnestruktur ændres såmænd ikke, men intet er besluttet endnu. Det tyder på, at vi bevæger os mod en grundlæggende retning med noget tilpasning af reglementet, både noget opblødning, mere fleksibilitet og andre punkter sat mere i struktur,” siger Sønke.

Baggrunden for arbejdet er, at sporten i dag står med flere sammenhængende udfordringer:

1. Der er færre stævnestarter end tidligere.

2. Hestevelfærd er og skal være i fokus i alle discipliner.

3. Springsporten er en vigtig økonomisk motor.

Sønke tilføjer: ''Antallet af starter i springsporten er markant faldende, og det påvirker hele fundamentet for sporten, da springsporten har genereret en del økonomi ift. stævnestarter. Derfor er der særligt fokus på, at forstå og vende udviklingen i springningen. Målet er derudover også, at man på sigt, løfter springsporten op på højde med dressuren. Det sker gennem bredden, hvor en stærk base af ryttere og stævner er afgørende.''

I forhold til hestevelfærden tilføjer han følgende pointe:
”Vi har ikke været tidligt nok ude, og det er der flere grunde til. Udviklingen i springsporten omkring hestevelfærd prøver vi nu at være mere på forkant med. Vi tager det alvorligt og gør det af egendrift – det handler om rettidig omhu,” siger Sønke.

Han henviser til, hvordan dressuren har været under skarp bevågning i medierne. Derfor er det afgørende, at DRF som forbund proaktivt tager ansvar for at analysere og handle på tværs af discipliner. Det er springningen, der som den første bliver kigget nærmere på.

Perspektiver og økonomisk bæredygtighed
Arbejdet fokuserer også på at gøre stævnesystemet mere økonomisk bæredygtigt. Det gælder både for rytterne og for dem, der arrangerer stævner, hvad enten det er rideklubber eller private aktører.

”Vi ser på, hvad der kan gøres for at lette presset på økonomien og sikre bedre rammer for alle involverede.'' siger Sønke.

Han tilføjer at gruppen også er nysgerrig på årsagerne til den dalende udvikling i antal starter: "Er det udbuddet, samfundsudviklingen, økonomien, eller noget helt fjerde? Er det blevet for dyrt? Vi kigger hele vejen rundt og forsøger at finde svar. Indtil videre tegner der sig et billede af, at der ikke kun er én årsag, men mange små indikatorer, der tilsammen fører til den udvikling, vi ser."

Næste skridt
En medlemsundersøgelse er sendt ud, og næste skridt bliver at kigge nærmere ind i dataen og analysere resultaterne i sammenhæng med det øvrige input fra arbejdsgrupperne.

Derudover kigger styregruppen og arbejdsgrupperne på de overordnede trends, der præger sporten i øjeblikket. En del af arbejdet handler om at forstå og forholde sig til tendenser. Det kunne eksempelvis være tendenser som, at flere ryttere vælger at starte stævner i udlandet frem for i Danmark eller at flere benytter sig af banetræningsstævner frem for traditionelle konkurrencestævner. 

Disse og lignende udviklinger bliver nu en del af det videre analyse- og udviklingsarbejde.

Tak for engagement og samarbejde
Styregruppen retter en stor tak til alle arbejdsgruppedeltagere for deres tid, engagement og skarpe input. Det er netop denne involvering, der gør det muligt at forstå sporten i dybden og tage beslutninger på et oplyst grundlag.

Sønke slutter af med følgende bemærkning:”DRF er en paraply, der skal rumme både bredden, klubberne og eliten. Det er en kompleks opgave, men det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi lytter bredt og bygger fremtiden i fællesskab.”