Jagten på medaljer og resultater må ikke overskygge ordentligheden i dansk ridesport

Hestevelfærd er en grundlæggende præmis for ridesporten. Hesten er et sansende væsen med et individuelt behov for at blive behandlet med respekt og omsorg. Til at sikre så stærkt et fundament for dette som muligt skal vores regler og retningslinjer, i videst mulige omfang, bygge på et veterinærfagligt, evidensbaseret grundlag og afspejle samfundets normer og værdier i forhold til dyr, der er i menneskers varetægt. Reglerne skal overholdes af alle jf. DRF’s fælles bestemmelser § 2.2 – uden undtagelser.

Vores struktur
Når DRF’s involvering efterlyses, er det væsentligt at forstå, hvad DRF er for en størrelse. DRF’s medlemmer er rideklubberne, og vores regler gælder for klubberne, samt for de personer, der er medlem af rideklubberne.

Ligesom i samfundet, er magtfordelingen i DRF delt i tre;

• Repræsentantskabet og bestyrelsen som den lovgivende magt i forening (vedtægter, bestemmelser og regler)
• Bestyrelsen som den udøvende magt (uddelegeret til en lang række officialfunktioner som dommere og TD’ere)
• Og de to dømmende udvalg (disciplinær- og appeludvalget) som udøver dømmende magt

Hverken DRF’s bestyrelse eller administration har sanktionsmuligheder eller direkte indflydelse på de afgørelser, som træffes i disciplinær- og appeludvalgene – udvalgene er begge fuldstændigt uvildige, men afgør sagerne indenfor de regler, der er sat op af repræsentantskabet og bestyrelsen. Medlemmerne af disciplinærudvalget udpeges af bestyrelsen på baggrund af ansøgninger for en 2-årig periode, og medlemmerne af vores øverste instans ”appeludvalget” vælges direkte af klubberne på det årlige repræsentantskabsmøde - også for en 2-årig periode. Medlemmerne i begge udvalg er i øvrigt frivillige og modtager ikke honorar for deres arbejde.

Fælles ansvar
Hvis ryttere, trænere eller hesteejere ikke efterlever DRF’s fælles bestemmelser, kan de indberettes for enten disciplinærudvalget eller appeludvalget. Og her har vi alle sammen et kollektivt ansvar for at hjælpe hinanden med at passe på hestene.

Om korrekt varetagelse af hesten, skriver vi i DRF’s fælles bestemmelser §10; ”Hesten er et levende væsen, der skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Ved uforsvarlig håndtering eller behandling af en hest under et arrangement i DRF-regi, har enhver tilstedeværende person pligt til at underrette den/de fungerende officials, stævnearrangøren, og/eller stævnejuryen herom. Hvis en person omfattet af DRFS regler bliver bekendt med, at en hest uden for et arrangement i DRF-regi behandles eller håndteres uforsvarligt, har den pågældende pligt til at underrette DRF.” Spørgsmålet er så, om vi i virkeligheden løfter dette ansvar og denne pligt i tilstrækkelig grad?

Når sager indberettes for de dømmende udvalg, er det udvalgene - ikke DRF’s bestyrelse og/eller administration – der behandler sagerne. Her bliver forseelser og situationer vurderet i forhold til DRF’s fælles bestemmelser, hvilke beviser der er for klagen/indberetningen og efter almindelige retsprincipper, hvor den indklagede person også bliver hørt og har mulighed for at forsvare sig ift. indberetningen. Sager i DRF’s dømmende udvalg undergives en omhyggelig proces; derfor tager det tid at komme frem til en afgørelse.

Vores bestyrelse
I løbet af 2023 har nogle sager i ridesporten udløst opmærksomhed i medierne, stor aktivitet på de sociale medier med mange kommentarer og krav om handling, og senest har vores tidligere elitechef Kimi Gerd Nielsens i sit åbne brev til bestyrelsen, stillet spørgsmålet; er Helgstrand og Dansk Ride Forbund ved at trække tæppet væk under ridesporten?

Som udgangspunkt et relevant spørgsmål, som bestyrelsen tager alvorligt, for det stiller spørgsmål ved bestyrelsens integritet og troværdighed, og ved DRF’s evne og vilje til at tage ansvar for hestevelfærden i ridesporten.

DRF’s bestyrelse repræsenterer en stor grad af diversitet, både på kønssammensætning, i forhold til professionelle baggrunde, ridesportslig interesse og klubmæssige tilhørsforhold, hvilket dem der kender de forskellige bestyrelsesmedlemmer, uden tvivl vil være enige i. Vi søger at balancere mange forskellige hensyn, herunder de komplekse spørgsmål der opstår, når dyr anvendes i konkurrencesport. Både bestyrelsen som organ og de individuelle bestyrelsesmedlemmer vægter hensynet til hesten og hestevelfærd meget højt.

Der har været - og er fortsat - en række svære sager, hvor formanden har erklæret sig inhabil af åbenlyse årsager, og har overladt behandlingen af sagerne til den øvrige bestyrelse, fuldstændig i tråd med bestyrelsens forretningsorden. Når nu der i vores omverden alligevel, på trods af førnævnte, bliver sået tvivl om bestyrelsens habilitet og integritet, tager vi det som et udtryk for sagernes alvorlighed og tidens berettigede fokus på hestens velfærd.

DRF er - og skal være - den organisation i ridesporten, der går forrest i arbejdet med at sikre, at anvendelse af heste til ridesport foregår på en etisk forsvarlig måde med hestens velfærd i fokus. Vi har i mange år haft fokus på at sikre, at de bestemmelser og regler ridesporten bygger på, er veterinærfagligt forankrede og tidssvarende i forhold til omverdenens forventninger. Dette har Det Dyreetiske Råds udtalelse tidligere på året udfordret, hvilket vi i DRF har taget til os, og vi arbejder på at komme på forkant med omverdens forventninger til os.

De aktuelle sager
Når god skik tilsidesættes eller DRF´s regler overtrædes, tilkommer det alene vores dømmende udvalg at vurdere, om og hvordan en overtrædelse skal imødegås. Hverken bestyrelsen eller administrationen må blande sig i sagernes afgørelse, men det er muligt efterfølgende at ændre reglerne for fremtiden, hvis det er vores vurdering, at en given adfærd burde resultere i en anden sanktion, end hvad de dømmende udvalg kunne udlede af vores regelsæt.

Det er også grunden til, at vi kan opleves som passive i den offentlige debat, imens der verserer sager i klagesystemet. Grunden er normalt, at vi ikke må påvirke de dømmende udvalg i deres arbejde. Det betyder ikke, at vi synes en given adfærd er acceptabel, men vi er nødt til at skille tingene ad, og lade de dømmende udvalg gøre deres arbejde.

På tegnebrættet
I vores arbejde har vi blandt andet fokus på at indføre en automatisk karensperiode ved diskvalifikation ved hesteeftersyn, og vi diskuterer, om vores nuværende grundlag for brug af udstyr lever op til Dyrevelfærdslovens §§ 2 og 28, Hestebekendtgørelsens §§ 27 og 28, samt om der er behov for tilpasninger. Vi drøfter ligeledes, hvorledes vi kan gøre en hests eventuelle konfliktmarkører i en konkurrencesituation til en endnu mere central del af ekvipagens samlede bedømmelse. DRF’s centrale rolle i ridesporten, tidens store fokus på hestevelfærd og ikke mindst ridesportens sociale ”License to Operate” stiller store krav til at føre yderligere tilsyn med efterlevelsen af vores bestemmelser og regler, og vi arbejder på, hvorledes vi fremover kan højne denne indsats.

Vi vil i den kommende periode via rideforbund.dk sætte yderligere fokus på at informere om, hvordan vi uddannelsesmæssigt, reglementarisk, administrativt og politisk, og i samarbejde med Dansk Rideinstruktør Forening og på tværs af hestesportsbranchen i Forum for Hestevelfærd, arbejder med at sikre og forbedre hestevelfærden i ridesporten.