Login / opret bruger 
New column
(Foto: Ridehesten)
Da Ulf Helgstrand - overlæge dr.med. fra karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet - besluttede sig for at opstille til formandsposten i Dansk Ride Forbund tilbage i 2003, var det ikke et længe næret ønske om at opnå poste, som var drivkraften bag beslutningen. Beslutningen udsprang af hans passion for ridesporten. Han oplevede, at forskellige personer plejede særinteresser i forbundet, og samtidig var økonomien mildest talt usund. Dengang udtalte han: ”Det synes jeg ikke, min sport fortjener.” Og med en klar holdning - har man tænkt sig at brokke sig, må man tage aktiv del i processen, eller holde sin mund - gik han ind i kampen om ledelsen i forbundet. Den vandt han, som bekendt. Og siden er han blevet genvalgt med akklamation og opbakning fra landets rideklubber.
Det store oprydningsarbejde
Ulf Helgstrand har siden han tiltrådte som formand, sammen med skiftende bestyrelser og forskellige daglige ledere i administrationen, formået at trække et tidligere lidt ”støvet” forbund ind i det nye årtusinde.
”Den helt store opgave var og er, at lære alle involverede at sige ”vi” og ikke ”os og dem”. Fra begyndelsen oplevede jeg et forbund, hvor der totalt manglede tillid. Det gennemsyrede organisationen fra ledelsen over administrationen og ud til de frivillige rundt om i klubberne”, har Ulf Helgstrand tidligere udtalt til en artikel i magasinet Ridehesten. Det krævede et ”hestearbejde” at modernisere både ledelse og administration, en oprydning i alle ”kroge” så bestyrelse, ansatte og udvalgsmedlemmer kom til at tænke i helheder og strategi. Det var dog ikke en proces, der gik stille for sig. Efter de første par år i formandsstolen var Ulf Helgstrand ved at give op, har han senere indrømmet. Og selvom de fleste oplever Ulf som positiv og jovial, rummer han også en stædig styrke, som han måtte tære på i de første, vanskelige år i forbundets ledelse.
Et forbund med en vision
Det krævede tid og benhårdt arbejde at få forbundet ud af de økonomiske og organisatoriske problemer. Og det betød også, at det, det egentlig drejer sig om - sporten og klubberne - ikke kunne være så meget i fokus, som Ulf ønskede. I 2012 kom der et afgørende vendepunkt. Der trådte forbundets første strategiplan i kraft. Og den signalerede et stort, og vigtigt skridt fremad. Organisationen var kommet mere på plads, og det gav arbejdsro til ledelse og administration. Undervejs er der gjort op med holdningen; ridning kan ikke sammenlignes med andre idrætter. På mange punkter er ridesporten og andre idrætsgrene sammenlignelige. Og dermed kan man trække på kompetencer og erfaringer fra andre forbund. Det har betydet øget samarbejde med DIF (Danmarks Idrætsforbund) om spændende projekter som fx ”aldersrelateret træningskoncept”, ”projekt flere medlemmer” og senest et projekt, der skal genaktivere voksne ryttere. I samme periode har rytterne i bruttotrupperne gået foran og vist, at ridesport også kræver noget af rytteren, dermed er egen fysisk træning og coaching blevet en integreret del af elitesporten. Og den holdning har spredt sig langt ud i medlemskredsen.
Styr på sporten
Efter der kom styr og retning på organisationen blev fokus rettet mod sporten. Bag forbundet er nu en stærk, indarbejdet organisation. Det har bl.a. betydet øget fokus på sporten, som Ulf Helgstrand selv brænder for. Som han tidligere har udtalt; ”De senere år har forbundet oplevet sportslig succes. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er organisationens skyld og fortjeneste, når vi når de resultater, men vores udøvere skal føle sig trygge på landsholdet, sammen med deres kolleger, de skal tro på holdleder og landstræner. Det har vi opnået. Vores landshold fungerer som et team, de består ikke længere af fire individer, og det er rigtig stort.”
En familie af læger og en rytter
Ulf Helgstand har gennem en årrække været passioneret dressurrytter, hvor han bl.a. trænede hos berider Jørgen Olsen. Et kævende job som overlæge gjorde passionen til hobby. Han og hustruen Ewa havde en privat stald på Amager, hvor ridehallen var en tidligere hangar, som også rummede stalden, foderrum og rytterstue. Her huserede Ulf – en del af tiden sammen med den midterste af tre sønner, Andreas. Ulf har gennem tiden selv avlet føl, og indkøbt føl fra andre avlere. Tre kårede avlshingste er det også blevet til i formandens avlerkarriere (Bodyguard e. Leandro/Lagano, Terminator e. Leandro/Waldstern Terminator og Vemmetofte Rainman e. Rambo/May Sherif - alle tre købt hos avlere og fremstillet til kåring som 3-års). Sønnerne Frederik og Thomas er fulgt i faderens professionelle fodspor, og er begge læger. Den mellemste søn Andreas, ejer Helgstrand Dressage i Nordjylland, en salgs- og konkurrencestald med ca. 500 heste. Siden er huset og stalden/ridehallen på Amager solgt, men Ewa og Ulf er fortsat bosiddende på Amager.
Formandskram
Efter knap 20 år på posten som formand for landets syvende største idrætsorganisation er Ulf Helgstrands passionerede begejstring for sporten intakt. Den glæde og stolthed han udstråler, når vi fejrer begivenheder i ridesporten, er smittende. Mange ryttere, frivillige og officials har været modtagere af Ulfs berømte ”formandskram” ved præmieoverrækkelser, og når der er blevet uddelt hæder til personer, som har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats i forbundet. Så stråler Ulf, og viser helt umiddelbart den stolthed og glæde, han føler på deres vegne. Der er ikke mange i ridesporten, der som Ulf Helgstrand bærer sin passion og sit engagement så synligt og åbenlyst.
Kære Ulf, tillykke med den store dag. Må den blive fuld af fejring efter alle kunstens regler, og må din begejstring og passion for sporten og menneskerne i den, forblive intakt.
