Login / opret bruger 
Levende dyr giver særlige behov og udfordringer
Der er ingen tvivl om, at ridesporten på mange måder er unik, men primært fordi, vi har med levende dyr at gøre. Og netop de levende dyr er årsagen til, at vi i Dansk Ride Forbund udfordrer myndighedernes vurdering af ridehaller som værende indendørs idrætsfaciliteter, som dermed skal holdes lukkede i de pt. 38 berørte kommuner.
Heste skal, jf. Lov om hold af heste §17, i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Vi har altså lovmæssig pligt til at sørge for, at vores heste får den nødvendige motion. Under normale omstændigheder træner mange af os primært vores heste i ridehaller i efterårs- og vinterperioderne, fordi underlaget udendørs ofte er mudret, glat eller frossent, og så er det ikke optimalt eller forsvarligt at ride ude. Det kan rent faktisk være direkte farligt, og derfor er ridehallerne en nødvendighed for mange.
Heste er som dyreart meget følsomme overfor uregelmæssigheder og udsving i dagligdagen, og det betyder kort sagt, at de er afhængige af en vis kontinuitet i forhold til både foder, foldtid og graden af daglig motion. Heste, der ikke motioneres regelmæssigt, eller hvor mængden af motion ændres inden for en kortere periode, har en væsentligt forhøjet risiko for sygdomme, herunder alvorlige mave-tarm problemer og kolik, der i værste fald kan have en dødelig udgang. Derudover kan de ende med at gøre skade på sig selv, andre heste eller de mennesker, der håndterer dem, fordi de ikke får forbrugt den energi, de er vant til, eller fordi de ikke er vant til at blive trænet udendørs og derfor har uhensigtsmæssige reaktioner på ting omkring dem. Dermed er sikkerheden forringet, og det er et alvorligt problem, når vi i forvejen håndterer dyr på gennemsnitligt 4-600 kg.
Det varierer naturligvis fra hest til hest – afhængigt af deres form – hvor stor en mængde daglig motion, de har brug for. Er der tale om heste, der er vant til at medvirke i sport og træning på middel eller højt niveau, så vil de have et stort behov for den daglige motion, de er vant til, og netop denne gruppe af heste er der en stor andel af hos vores klubber og deres medlemmer.
Ridehaller er ikke traditionelle sportshaller
Ridehaller har typisk et areal på mellem 800m2 og 1600m2, er som hovedregel hverken opvarmede eller isolerede, og ’bunden’ er en blanding af grus og træflis eller en form for fibermateriale. Antallet af ekvipager (rytter og hest) med adgang til ridehallen på samme tid er almindeligvis - af sikkerhedsmæssige hensyn - begrænset til mellem 8 og 16 ekvipager – alt afhængig af ridehallens størrelse. Der er således allerede under ’normale’ tilstande stor afstand imellem hver rytter i en ridehal, og i disse tider regulerer det gældende forsamlingsforbud på max. 10 personer helt naturligt for, hvor mange ryttere der kan være i hallen ad gangen, hvilket også betyder en endnu større afstand mellem rytterne end normalt. Der kan altså ikke siges at foregå nogen form for nærkontakt i en ridehal, og temperatur- og ventilationsforhold kan næppe sammenlignes med eksempelvis en håndboldhal.
Ridesporten fortsætter med at tage ansvar og håber på en håndsrækning
I Ridesporten ønsker vi naturligvis fortsat at bidrage aktivt til at mindske Corona-smitten i samfundet, og alle rideklubber er særdeles opmærksomme på både forsamlingsforbud, samt på at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forhold til afstand, brug af mundbind, afspritning af kontaktflader mv. Det er derfor vores håb, at I som politikere vil give os en håndsrækning i form af at give ridehallerne ’udendørsstatus’, så vi kan sikre både hestevelfærden og sikkerheden i ridesporten.
Ulf Helgstrand
Formand
Dansk Ride Forbund
