Hestevelfærd bør ikke være en smagssag

Ridesportens eksistensgrundlag er udfordret
Hestevelfærden er et absolut kardinalpunkt for DRF, men vi oplever desværre en tendens til, at ikke alle i sporten er klar over, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt, når man taler hestevelfærd. Og det er et problem, for i en tid med øget fokus på dyrevelfærd generelt, udfordres selve ridesportens eksistensgrundlag, hvis det bliver den gængse opfattelse, at vi ikke behandler vores heste ordentligt. Worst case er, at vi på et tidspunkt bliver forbudt at ride på vores heste, og det er jo et ubærligt scenarie for alle os, der har ridesporten tæt på. Vi definerede for mange år siden i Forum for Hestevelfærd, som DRF tog initiativ til, at hesten er et brugsdyr, og det skal den blive ved med at være, men vi er forpligtede til at behandle den ordentligt. 

Vi skal gå forrest som forbund
Som forbund er vi forpligtet til at tage ansvar for, at vi i hele sporten prioriterer hestevelfærden højt, og det er også os, der skal sætte emnet på dagsordenen. Vi gør det allerede, men vi skal være endnu skarpere og mere stålsatte. Derfor er netop hestevelfærden også ét af hovedpunkterne i dén strategiplan frem mod 2030, som vi i DRF’s bestyrelse fastlagde i januar måned i år. Vi har i den forbindelse startet en proces omkring at kigge ind i, hvor det er, vi pt. ikke er ’gode nok’ i sporten. Vi kigger også ind i, på hvilke niveauer vi kan sætte ind med tiltag, hvilke strukturer vi eventuelt skal ind og ændre på, samt hvilke samarbejder vi kan indgå i - eller udnytte. Vi skal dog samtidig blive bedre til at informere omverdenen om, at den måde, vi bruger hesten på, er i orden, hvis det gøres korrekt. Vi kan sagtens være vores sport bekendt, og vi bør ikke behøve at gå i defensiven, når vi bliver udfordret.

Vores indsats skal forankres i hele ridesporten
Hestevelfærd skal være universelt, og det betyder selvfølgelig, at der skal fokuseres på alle niveauer af ridesporten, lige fra elevskolen til eliteplanet. Jeg er af den overbevisning, at størstedelen af de gode vaner skal skabes allerede i elevskolen, for så vil de forhåbentlig følge rytteren videre i hans/hendes ridekarriere. Og netop derfor kommer vi til at fokusere meget på uddannelse inden for hestevelfærd i netop elevskolen, og det er vores plan, at det skal kombineres med ryttermærkerne og en form for modulopbygget undervisning, så det f.eks. bliver naturligt, at man selv er i stand til at se, om ens hest eller pony er ’fit to compete’, inden man skal afsted til sit første ridestævne.

Især vores trænere har et ansvar
Som rytter bør man selvfølgelig altid have en vis føling med, hvordan ens hest har det, men især trænerne, som jo ofte har én eller anden grad af uddannelse inden for ridesporten, bør være skarpe på at sikre sig, at deres elevers heste har det godt og ikke lider overlast i forbindelse med ridningen. Og her har DRF mulighed for at støtte op ved at inkorporere endnu mere information omkring hestevelfærd i vores instruktør-, træner- og berideruddannelse. Det er klart, at vi gerne vil skabe dygtige ekvipager, som også kan sikre gode resultater- både nationalt og internationalt – men det må aldrig blive på bekostning af hestevelfærden, og netop déri ligger trænernes ansvar.

Kontrol er nødvendigt, men vi vil langt hellere oplyse og uddanne
Vi må som sagt desværre erkende, at der er plads til forbedring, når det kommer til opfattelsen af, hvad der definerer hestevelfærd, og det kan vi som forbund ikke sidde overhørig. Derfor har vi f.eks. besluttet at prioritere udstyrskontrol på alle ekvipager ved alle DRF’s mesterskaber i sensommeren. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi absolut ikke ønsker at ’ramme’ eller ’udstille’ nogen, men vores mål er i stedet at få sat gang i en større oplysnings- og uddannelsesproces, som gerne skulle ende med at gavne både heste og ryttere.

Der skal en kulturændring til
Jeg tror grundlæggende set, at vores udfordringer bunder i, at vores kultur trænger til en opdatering. Vi mangler en fælles forståelse af, hvordan hestevelfærd defineres, og i min optik bør det ikke være sådan, for hestevelfærd bør ikke være en smagssag.

Ulf Helgstrand,
Formand
Dansk Ride Forbund