En kontrolleret genåbning af foreningsidrætten for børn og unge er nødvendig nu

New column

1. februar var der frist for indberetning af specialforbundenes medlemstal til DIF, og til trods for at endnu ikke alle tal er opgjort, er det allerede nu tydeligt, at medlemmerne er begyndt at falde fra. Tager man så med i betragtning, at tallene alene dækker over 2020 og altså ikke reelt afspejler dén nedlukning, vi står i lige nu, er der grund til alvorlig bekymring lyder det fra Dansk Ride Forbunds direktør, Mortens Schram Rodtwitt: ”Vores klubber er hårdt ramte, og i modsætning til i foråret 2020, hvor medlemmerne loyalt betalte kontingent på trods af nedlukning, så er det nu en helt anden snak. Man har simpelthen mistet tålmodigheden, og det kan klubberne mærke.”

Netop den virkelighed kan man nikke trist genkendende til hos Herning Rideklub: ”Vi har ikke kunnet facilitere undervisning siden midten af december, og det kan for alvor mærkes nu. Vi kan ikke fakturere undervisning, der ikke finder sted, hvilket betyder, at vi månedligt mister ca. 30.000 kr. i indtægter fra elevundervisningen. Det værste er dog, er vi begynder at se elever forsvinde fra vores elevskole. Selvom vi ikke længere fakturerer undervisningen, har vi nu set de første udmeldinger, og hvis denne tendens fortsætter, er det intet mindre end en katastrofe. Vores elevskole er selve fundamentet for klubben, for det er i alderen 8-14 år, de nye ryttere skabes, og foreningslivet blomstrer. Uden en fyldt, velfungerende elevskole, er der ingen rideklub”, fastslår formand for Herning Rideklub, Carsten Andersen.

Oprydningsarbejdet kan blive større, end man tror
Går der for lang tid, før klubberne kan igangsætte deres aktiviteter igen, ser Morten Stig Christensen, der er generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, en reel risiko for, at flere af klubberne er nødt til at dreje nøglen om. Og at mange af dem, der formår at holde sig oven vande, vil komme ud på den anden side af Corona-krisen så svækkede, at det vil være svært for dem at fastholde og rekruttere de frivillige til eksempelvis klubbestyrelserne, fordi det simpelthen kræver helt andre ressourcer end hidtil at få genoprettet en sund klubdrift. ”I specialforbundene er vi mere end klar til at hjælpe klubberne med at rekruttere de tabte medlemmer samt få gang i aktiviteter og konkurrencer igen, men vi er nødt til snart at komme i gang, for ellers kan det være for sent for nogle klubbers vedkommende,” fastslår han.  

Vi skal sikre trivslen blandt især børn og unge
Men det er ikke kun medlemstallene og økonomien, der er lider. Grundlæggende bør foreningsidrætten være med til at danne ramme om børn og unges trivsel, men som det ser ud nu, er den præmis kraftigt udfordret. Som følge af nedlukningen stiger mistrivslen, fordi vores børn og unge er vant til, at en stor del af deres sociale aktivitet og fællesskab er knyttet til netop foreningsidrætten. Hos Hjallerup Rideklub er man især bekymrede for de børn med særlige behov, der nu hverken kan få den vante rideterapi eller sociale kontakt: ”Der er ingen tvivl om, at nedlukningen rammer denne gruppe af børn særligt hårdt, fordi ridningen normalvis er et trygt og velkendt element i deres hverdag, som pludselig er væk”, forklarer klubbens formand, Line Dahl Larsen.

Og det er desværre ikke kun ridesportens klubber, der melder om triste tendenser på trivselsfronten. Hos Gentofte Svømmeklub ser man allerede nu stor mistrivsel blandt især de unge medlemmer: ”Vi prøver at holde svømmerne i gang med træningsplaner og sociale tiltag på Zoom og Facebook, men det er tydeligt at se, at flere og flere svømmere mistrives. Selv tidligere velfungerende unge mennesker mistrives. De fortæller, at de savner deres venner, at skolen ikke fungerer, og at de føler sig isoleret. Jeg håber virkelig, at foreningslivet kan åbne snart, så vi kan hjælpe de unge mennesker med at se hinanden på en sundhedsmæssig forsvarlig måde” lyder det fra én af klubbens svømmetrænere.

Direktør i Dansk Svømmeunion, Merete Riisager, nikker genkendende til, at der desværre begynder at tegne sig et kedeligt mønster: ”Pt. ser vi de store omkostninger, det har for børn og unge, at de ikke kan dyrke deres sport. Det handler om kropslig udfoldelse, ambitioner, glæde og fællesskab – alt det, der giver svømmerne lys i øjnene. Og for vores talentudvikling betyder nedlukningen desuden, at mange lige nu mister modet, fordi de ikke har adgang til at træne og dyste. Det kan få alvorlige følger på sporten på lang sigt.”

Foråret er bevis for, at en kontrolleret genåbning kan håndteres
I Dansk Håndbold Forbund står man med de samme udfordringer som i de øvrige forbund; frygten for medlemsflugt og bekymringen for børn og unges trivsel er også noget, der giver store panderynker hos generalsekretær Morten Stig Christensen. Og han er ikke i tvivl om, at der meget hurtigt skal handles, hvis ikke skaden skal blive uoprettelig: Vi har brug for, at politikerne allerede fra på mandag d. 1. marts lader os sætte gang i en kontrolleret genåbning af breddeidrætten på tværs af alle idrætsgrene – uanset om det er indendørs eller udendørs og med eller uden kontakt.”

Morten Stig Christensen er helt bevidst om, at foreningsidrætten har et kæmpe ansvar for at bidrage til at komme corona-smitten til livs, men omvendt er han også overbevist om, at de mange specialforbund og foreningerne godt kan håndtere en kontrolleret genåbning på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde: ”Allerede i foråret beviste vores frivillige ledere og ildsjæle, at de uden problemer kan leve op til ansvaret med at indrette faciliteterne og aktiviteterne efter de gældende retningslinjer. Selv med relativt lave forsamlingstal kan der organiseres aktiviteter for børn og unge, der sikrer deres sundhed og psykiske trivsel. Derfor beder vi nu vores politikere om at have tiltro til, at vi kan gøre det samme igen,” siger generalsekretæren i Dansk Håndbold Forbund og fortsætter: ”Opråbet fra os alle er klart: Inkludér foreningsidrætten for børn og unge – både udendørs og indendørs – i den første genåbningsfase, og tillad et differentieret forsamlingstal, der reelt gør det muligt at afvikle aktiviteter. Vi er klar over, at en genåbning skal ske under yderst kontrollerede forhold og i tæt sparring mellem idrætten og de relevante myndigheder, men vi er klar til at håndtere det forsvarligt. Det har vi før bevist.”