Login / opret bruger 
Historisk oversigt
Omkring forrige århundredskifte dannedes de første rideklubber i Danmark, idet der dog allerede i 1890 var dannet en rideklub i Kolding med mere selskabeligt end sportsligt formål. Således dannedes Sportsrideklubben 1900, Fyens Rideklub 1901, Horsens Rideklub 1902, Aarhus Rideklub 1904, Sydsjællands Rideklub (Næstved) 1905 og Randers Rideklub 1907. Det første svage forsøg på en Concours hippique arrangeredes af Sportsrideklubben på Charlottenlund Travbane i sommeren 1904. I begyndelsen af 1905 deltog 3 rytterofficerer for første gang i udenlandske stævner for at høste erfaringer, nemlig i 'Nordiska Spelen' i Stockholm.
Imidlertid stagnerede den svage begyndelse på ridesport i årene 1905-1912, til dels på grund af, at krigsministeriet forbød officerer at deltage i konkurrencer på hærens heste.
I 1912 afholdtes for første gang ridesportskonkurrencer ved de olympiske lege i Stockholm, takket være et fortrinligt arbejde fra svensk side, specielt Grev Clarence von Rosen, og heri deltog 5 danske rytterofficerer.
Den første egentlige Concours hippique med deltagelse fra Sverige og Norge afholdtes af Sportsrideklubben på Frederiksberg Slots ridebane i juni 1914.
Der eksisterede ingen faste bedømmelsesregler og ingen klasseinddeling i de forskellige konkurrencegrene. Der blev kun i propositionerne givet dommerne nogle få retningslinier som vejledning i deres virksomhed som dommere.
Den 23. juli 1917 stiftedes DANSK RIDE-FORBUND (D.R.-F.) på forslag af ritmester C.A. Kraft, som var forbundets formand gennem de første 5 år. Udarbejdelsen af fælles bedømmelsesregler og konkurrencebestemmelser var stærkt påkrævet og blev straks påbegyndt. I foråret 1918 blev Dansk Ride-Forbund optaget som specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (D.I.-F.), hvilket - navnlig i de senere år - har været til stor hjælp.
I april 1920 afsluttedes i Stockholm mellem ridesportsorganisationerne i Norge, Sverige og Danmark en kontrakt om afholdelse af 'Nordisk Rytterstævne', hvert andet år i landene, begyndende i Danmark i 1921.
Finland tiltrådte først i 1923, dog indtil videre uden forpligtelse til at afholde Nordisk Rytterstævne.
De nordiske Rytterstævner har været af meget stor betydning for dansk ridesport. Der har været afholdt sådanne stævner i årene 1921, 1923, 1927, 1929, 1930, 1933, 1935, 1937, 1939, 1946, 1947, 1949, 1951, 1953, 1955, 1957, 1959, 1962, 1965, 1967, 1969, 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1983, 1985.
I november 1921 stiftedes Federation Equestre Internationale (F.E.I.) i Paris, hvortil 8 landes centralforbund straks tilsluttede sig, nemlig Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Sverige og U.S.A.
For nærværende er 64 lande medlem af F.E.I.
Til støtte for den i landbokredse voksende interesse for ridning optog forbundet i sommeren 1954 14 sønderjyske landborideklubber som medlemmer. For at lette optagelsen af landborideklubber ændredes forbundets struktur, idet man i 1955 vedtog lovændringer, hvorefter klubberne inddeltes i en A-afdeling for landborideklubber med lavere kontingent og en B-afdeling for øvrige rideklubber.
I marts 1959 besluttede De Samvirkende Landbo Køre- og Rideforeninger at indmelde sig i D.R.F.
I årene til 1970 ændredes landboridningens status, således at forskellen mellem Køre- og Rideforeningerne og de såkaldte B-klubber blev mindre og mindre, og samtidig ophævedes sammenslutningen af de sønderjyske A-klubber.
Dette medførte et ønske om kun at have en slags klubber i forbundet og dermed om indførelse af en ny struktur.
I 1970 nedsattes et strukturudvalg og på repræsentantskabsmødet i december 1970 blev den ny struktur og ny lov vedtaget.
Det primære i forbundets ny struktur var, at landet blev delt i distrikter efter amtskommunerne, og at der i hvert distrikt blev nedsat en distriktsbestyrelse til varetagelse af klubbernes interesser og til fremme af samarbejdet inden for distriktets klubber.
Hver distriktsbestyrelse valgte 1 hovedbestyrelsesmedlem, og hovedbestyrelsen kom således til at bestå af repræsentanter fra hele landet. Derudover valgtes et antal hovedbestyrelsesmedlemmer med specialopgaver.
I 1972 skete en væsentlig kommunikationsmæssig ændring, idet det privatdrevne ridesportsblad 'HESTESPORT' gik ind og DANSK RIDEKALENDER flyttedes til det forholdsvis nyetablerede HIPPOLOGISK TIDSSKRIFT.
Danmarks Idræts-Forbund etablerede i 1973-74 et Idrættens Hus på Brøndby Stadion, og her rykkede Dansk Ride Forbund i juni 1974 ind for dog at fraflytte i 1980 til fordel for lokaler først i Nærum, siden i Charlottenlund.
I 1975 blev udgivet nye bestemmelser for berideruddannelsen, der støttes økonomisk af DRF. Denne uddannelse udviklede sig gennem årene til en både inden og uden for Danmarks grænser respekteret og værdsat uddannelse, der har været medvirkende til, at Danmark igen i 1970-erne og 80-erne kunne gøre sig gældende i international ridning.
Der skete i 1970-erne og 80-erne en meget stor ekspansion i antallet af medlemmer og medlemsklubber i DRF. En del af denne fremgang skyldtes, at ponyridningen i disse år kom stærkt ind i billedet med egne stævner, egne klasser og eget reglement. Den store tilgang af nye ryttere har bl.a. medført, at der nu igen er kommet gang i bygningen af rideetablissementer efter at man en overgang i 1970-erne hovedsagelig koncentrerede sig om at leje eksisterende haller.
Den store ekspansion sammen med den større og større arbejdsmængde for DRF's sekretariat medførte, at der i slutningen af 1990'erne atter var behov for at se på forbundets struktur. I 2000 blev der igen nedsat et strukturudvalg, som fremlagde sit forslag for repræsentantskabsmødet i foråret 2001.
Hovedbestyrelsen består herefter af kun 7 medlemmer: formand og næstformand samt 5 medlemmer, som alle vælges direkte af repræsentantskabet. Det er herefter uændret filosofien, at idrætsarbejdet bæres gennem en frivillig indsats, men samtidigt er det erkendt, at udførelsen af de daglige administrative opgaver kræver et professionelt sekretariat. I 2020 består Dansk Ride Forbund af knap 450 klubber med i alt 56.748 medlemmer.
Omkring forrige århundredskifte dannedes de første rideklubber i Danmark, idet der dog allerede i 1890 var dannet en rideklub i Kolding med mere selskabeligt end sportsligt formål. Således dannedes Sportsrideklubben 1900, Fyens Rideklub 1901, Horsens Rideklub 1902, Aarhus Rideklub 1904, Sydsjællands Rideklub (Næstved) 1905 og Randers Rideklub 1907. Det første svage forsøg på en Concours hippique arrangeredes af Sportsrideklubben på Charlottenlund Travbane i sommeren 1904. I begyndelsen af 1905 deltog 3 rytterofficerer for første gang i udenlandske stævner for at høste erfaringer, nemlig i 'Nordiska Spelen' i Stockholm.
Imidlertid stagnerede den svage begyndelse på ridesport i årene 1905-1912, til dels på grund af, at krigsministeriet forbød officerer at deltage i konkurrencer på hærens heste.
I 1912 afholdtes for første gang ridesportskonkurrencer ved de olympiske lege i Stockholm, takket være et fortrinligt arbejde fra svensk side, specielt Grev Clarence von Rosen, og heri deltog 5 danske rytterofficerer.
Den første egentlige Concours hippique med deltagelse fra Sverige og Norge afholdtes af Sportsrideklubben på Frederiksberg Slots ridebane i juni 1914.
Der eksisterede ingen faste bedømmelsesregler og ingen klasseinddeling i de forskellige konkurrencegrene. Der blev kun i propositionerne givet dommerne nogle få retningslinier som vejledning i deres virksomhed som dommere.
Den 23. juli 1917 stiftedes DANSK RIDE-FORBUND (D.R.-F.) på forslag af ritmester C.A. Kraft, som var forbundets formand gennem de første 5 år. Udarbejdelsen af fælles bedømmelsesregler og konkurrencebestemmelser var stærkt påkrævet og blev straks påbegyndt. I foråret 1918 blev Dansk Ride-Forbund optaget som specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (D.I.-F.), hvilket - navnlig i de senere år - har været til stor hjælp.
I april 1920 afsluttedes i Stockholm mellem ridesportsorganisationerne i Norge, Sverige og Danmark en kontrakt om afholdelse af 'Nordisk Rytterstævne', hvert andet år i landene, begyndende i Danmark i 1921.
Finland tiltrådte først i 1923, dog indtil videre uden forpligtelse til at afholde Nordisk Rytterstævne.
De nordiske Rytterstævner har været af meget stor betydning for dansk ridesport. Der har været afholdt sådanne stævner i årene 1921, 1923, 1927, 1929, 1930, 1933, 1935, 1937, 1939, 1946, 1947, 1949, 1951, 1953, 1955, 1957, 1959, 1962, 1965, 1967, 1969, 1971, 1973, 1975, 1977, 1979, 1983, 1985.
I november 1921 stiftedes Federation Equestre Internationale (F.E.I.) i Paris, hvortil 8 landes centralforbund straks tilsluttede sig, nemlig Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Sverige og U.S.A.
For nærværende er 64 lande medlem af F.E.I.
Til støtte for den i landbokredse voksende interesse for ridning optog forbundet i sommeren 1954 14 sønderjyske landborideklubber som medlemmer. For at lette optagelsen af landborideklubber ændredes forbundets struktur, idet man i 1955 vedtog lovændringer, hvorefter klubberne inddeltes i en A-afdeling for landborideklubber med lavere kontingent og en B-afdeling for øvrige rideklubber.
I marts 1959 besluttede De Samvirkende Landbo Køre- og Rideforeninger at indmelde sig i D.R.F.
I årene til 1970 ændredes landboridningens status, således at forskellen mellem Køre- og Rideforeningerne og de såkaldte B-klubber blev mindre og mindre, og samtidig ophævedes sammenslutningen af de sønderjyske A-klubber.
Dette medførte et ønske om kun at have en slags klubber i forbundet og dermed om indførelse af en ny struktur.
I 1970 nedsattes et strukturudvalg og på repræsentantskabsmødet i december 1970 blev den ny struktur og ny lov vedtaget.
Det primære i forbundets ny struktur var, at landet blev delt i distrikter efter amtskommunerne, og at der i hvert distrikt blev nedsat en distriktsbestyrelse til varetagelse af klubbernes interesser og til fremme af samarbejdet inden for distriktets klubber.
Hver distriktsbestyrelse valgte 1 hovedbestyrelsesmedlem, og hovedbestyrelsen kom således til at bestå af repræsentanter fra hele landet. Derudover valgtes et antal hovedbestyrelsesmedlemmer med specialopgaver.
I 1972 skete en væsentlig kommunikationsmæssig ændring, idet det privatdrevne ridesportsblad 'HESTESPORT' gik ind og DANSK RIDEKALENDER flyttedes til det forholdsvis nyetablerede HIPPOLOGISK TIDSSKRIFT.
Danmarks Idræts-Forbund etablerede i 1973-74 et Idrættens Hus på Brøndby Stadion, og her rykkede Dansk Ride Forbund i juni 1974 ind for dog at fraflytte i 1980 til fordel for lokaler først i Nærum, siden i Charlottenlund.
I 1975 blev udgivet nye bestemmelser for berideruddannelsen, der støttes økonomisk af DRF. Denne uddannelse udviklede sig gennem årene til en både inden og uden for Danmarks grænser respekteret og værdsat uddannelse, der har været medvirkende til, at Danmark igen i 1970-erne og 80-erne kunne gøre sig gældende i international ridning.
Der skete i 1970-erne og 80-erne en meget stor ekspansion i antallet af medlemmer og medlemsklubber i DRF. En del af denne fremgang skyldtes, at ponyridningen i disse år kom stærkt ind i billedet med egne stævner, egne klasser og eget reglement. Den store tilgang af nye ryttere har bl.a. medført, at der nu igen er kommet gang i bygningen af rideetablissementer efter at man en overgang i 1970-erne hovedsagelig koncentrerede sig om at leje eksisterende haller.
Den store ekspansion sammen med den større og større arbejdsmængde for DRF's sekretariat medførte, at der i slutningen af 1990'erne atter var behov for at se på forbundets struktur. I 2000 blev der igen nedsat et strukturudvalg, som fremlagde sit forslag for repræsentantskabsmødet i foråret 2001.
Hovedbestyrelsen består herefter af kun 7 medlemmer: formand og næstformand samt 5 medlemmer, som alle vælges direkte af repræsentantskabet. Det er herefter uændret filosofien, at idrætsarbejdet bæres gennem en frivillig indsats, men samtidigt er det erkendt, at udførelsen af de daglige administrative opgaver kræver et professionelt sekretariat. I 2020 består Dansk Ride Forbund af knap 450 klubber med i alt 56.748 medlemmer.
