Login / opret bruger Her viser DRF's veterinærkonsulent Mette Uldahl, hvordan man udfører en udstyrskontrol, og hun giver samtidig tips til, hvordan du selv - evt. i fællesskab med din træner - kan tjekke din hest eller pony derhjemme.
Hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr
Et hesteeftersyn kan være annonceret på forhånd (f.eks. via Equipe), andre gange foretages hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr uden forudgående annoncering. Der kan være tale om kontrol af en hel gruppe, andre gange vil kontrollen være af enkelte ryttere.
En rytter er således til enhver tid forpligtet til at acceptere hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr og hjælpemidler, hvis der deltages i aktiviteter under Dansk Ride Forbund.
Hesteeftersyn foretages altid efter den samme protokol, så det foregår så ens og gennemsigtigt som muligt.
Eftersynet foretages på dagen for konkurrence og åbner i god tid inden klassens start.
Hvis der foretages eftersyn over flere dage, er det tilladt at få hesten efterset dagen før, den skal i konkurrence, hvis tidsplanen tillader dette.
Kontakt de udførende officials for spørgsmål og dialog vedr. tidsplan. Det er officials, der prioriterer rækkefølgen af hestene.
Hesten skal præsenteres i trense eller kandar til hesteeftersyn.
Ved kontrol af anvendt udstyr forstås eftersyn af udstyr i forhold til godkendt type, sikkerhed og tilpasning til hesten.
Ved hesteeftersyn forstås eftersyn af hesten for skader relateret til brug af udstyr eller i øvrigt.
Læs mere om hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr i Dansk Ride Forbunds sportsreglementer.
Kontrol af mundhule
Sår og arvæv er ikke det samme
I forbindelse med mundhuleundersøgelser er der i DRF-regi lagt en linje for vurdering af mundsår, som lyder ”ved gennembrud af hud eller slimhinde (sår) tillades hesten/ponyen ikke start”. Her skelnes der ikke mellem, om såret er kronisk (gammelt) eller mere akut (frisk). Så længe der er et sår, er hesten ikke ’fit to compete’. Findes der arvæv i munden på hesten/ponyen, som er ophelet, og der ikke er nogen sår, godkendes hesten/ponyen derfor til start.
Sårheling er en kompleks størrelse
Udover at fastslå, hvad der defineres som et mundsår, er det også vigtigt at belyse, at sår heler meget forskelligt og i forskellige tempi. Det afhænger bl.a. af graden af arvæv, som omgiver såret (kroniciteten), udformningen af såret, dybden, vævstrykning, størrelse, placering på hud (udvendige mundvig) eller slimhinde (indvendige mundvig) mm. Alle disse faktorer påvirker, hvor hurtigt og effektivt såret vil kunne lukke sig og hele op igen, og derfor kan man altså ikke generalisere omkring sårhelingstid på tværs af sårtyper.
Direkte vs. indirekte sårheling
Sår med friske sårrande har generelt en god mulighed for at hele direkte (per primam). F.eks kan mindre lineære sår i bunden af en mundvig hele hurtigt, fordi mundvigen naturligt presser sårrandene sammen, ligesom et plaster/forbinding ville gøre. Mundens slimhinde heler generelt hurtigt (hurtigere end for eksempel hud), og direkte heling vil således i nogle tilfælde kunne ske på 2-5 dage, afhængig af sårets størrelse, placering og dybde.
Andre mundsår har elementer af kroniske ”trykrande”, som betyder, at der er kanter af meget eller lidt dødt væv. Sår som disse er nødt til at hele indirekte (per sekundam), hvilket kan være sværere, og det kræver ofte væsentligt længere tid - nogle gange kræves der endda operativ fjernelse af kronisk skadet væv.
Belastning af hud/slimhinde efter brug af udstyr: hvad gør jeg?
Når man rider på heste/ponyer, kan der opstå slid og/eller trykbelastning som følge af ridning/brug af udstyr. Der kan f.eks. ses slid af pelsen i hestens/ponyens schenkelleje efter påvirkning af rytterens schenkler. Slid og belastning af et hudområde kan i nogle tilfælde udvikle sig til en dybere skade i huden (et sår), og det samme kan forekomme ved brug af bid, hvor hestens/ponyens mund kan belastes og/eller slides på en måde, så der opstår sår i mundens hud eller slimhinde. Hvis der opstår et sår, så skal området have ro, indtil såret er ophelet. I denne periode kan man ikke starte stævne, men når såret er ophelet, er man naturligvis velkommen på stævnepladsen igen.
Søg gerne sparring hos professionelle
Hvis man oplever slid, belastning eller sår på hestens/ponyens krop som følge af brugen af udstyr, så bør man evaluere på, hvordan man påvirker hesten/ponyen med sine hjælpere og med udstyr under ridning, så problemet kan undgås fremadrettet. Her er det altid en god idé at henvende sig til uddannede instruktører, trænere og beridere, som kan hjælpe med at løse eventuelle problematikker.
Vigtigt med en fælles forståelse
Det er naturligt, at der melder sig et hav af spørgsmål og usikkerheder, da de vurderinger, som DRF’s officials foretager, kan have stor betydning for ryttere og deres heste/ponyer. Med ovenstående forklaringer, samt definition af sår, forsøger vi at skabe en god, fælles forståelse af processen, samtidig med at vi etablerer et så objektivt entydigt princip som muligt, så vurderingen af mundsår kan gentages af alle DRF’s officials. På den måde sikrer vi en fair, transparent og ensartet vurdering af alle ekvipager.
Dokumentation
I forbindelse med hesteeftersyn og kontrol af anvendt udstyr på stævnepladser kan der, uden rytter eller ejers samtykke, blive optaget billeder, video og/eller laves anden form for dokumentation til brug for uddannelse af ryttere, officials og andre indenfor DRF samt i forhold til individuelle sagsbehandlinger og forskning på området. Al brug af dokumentation til uddannelse og forskning vil altid være i forhold til gældende regler og i anonymiseret form.
