Afstemning

Hvem må stemme på generalforsamlingen?
Som udgangspunkt må det antages, at alle medlemmer er stemmeberettigede (såfremt man har indmeldt sig i klubben tids nok til, at klubben har kunnet nå at behandle medlemsanmodningen og registrere indbetaling af kontingent).

Det bør fremgå klart af klubbens vedtægt, hvem der er stemmeberettiget til klubbens generalforsamling. Er vedtægten tavs på dette område, er det klubbens præcedens, der er gældende. Fremgår det ikke tydeligt af klubbens vedtægt, hvem der er stemmeberettiget til generalforsamlingen, anbefaler DRF, at bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring til den førstkommende generalforsamling, der præciserer dette forhold i vedtægten.

Alle medlemmer/medlemstyper bør sikres mulighed for at yde demokratisk indflydelse. Der kan dog forekomme begrænsning i forhold til alder.

(Jf. klubbens vedtægt)

Findes der særlige regler for, hvem der er stemmeberettiget på generalforsamlingen?
Nogle klubber har i deres vedtægter en regel om, at et medlem skal have været medlem i en nærmere angivet periode for at være stemmeberettiget på generalforsamlingen. Findes en sådan regel ikke i vedtægterne må det antages, at alle medlemmer er stemmeberettigede. Dog kan man kun forvente at være stemmeberettiget, såfremt man har indmeldt sig i klubben tids nok til at klubben har kunnet nå at behandle medlemsanmodningen og registrere indbetaling af kontingent.

Af langt de fleste vedtægter fremgår det, at forældre/værger til mindreårige kan stemme på de mindreåriges vegne til generalforsamlingen. Fremgår dette ikke tydeligt at vedtægterne, og er spørgsmålet ikke reguleret i vedtægterne, må det i overensstemmelse med de almindelige værgemålsregler formodes, at forældre/værger kan stemme på de mindreåriges vegne.

Et medlem, der i øvrigt er stemmeberettiget til generalforsamlingen, kan blive anset for ikke at være stemmeberettiget i enkelte afstemninger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmets personlige interesser klart er i modstrid med klubbens. Eksempelvis hvis afstemningen angår indgåelse af kontrakter mellem klubben og medlemmet.

Er der en nedre aldersgrænse i forbindelse med stemmeret ved generalforsamling?
Hvem, der må stemme ved klubbens generalforsamling, fremgår af klubbens vedtægt.

Der er ikke nogen formelle regler angående en nedre aldersgrænse.

Må der stemmes med fuldmagt?
Det vil typisk fremgå af klubbens vedtægt, om der må stemmes med fuldmagt ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Er vedtægten tavs herom, følges klubbens præcedens (hvad klubben har tradition for at gøre).

Hvis klubbens vedtægt ikke er entydig i forhold til dette spørgsmål, er det DRFs anbefaling, at dette præciseres i vedtægten (Jf. hvordan der vedtages vedtægtsændringer).

Hvilke afstemningsformer findes der?

• Umiddelbar vurdering: Ved nogle afstemninger kan dirigenten umiddelbart konstatere, at der er enighed, idet ingen reagerer på dirigentens opfordring til at fremkomme med andre forslag. Herefter kan en formel afstemning undlades, og forslaget er vedtaget.
• Håndsoprækning: I andre tilfælde vil afstemning i forsamlinger kunne foretages ved håndsoprækning. Er tilkendegivelsen utvivlsom, kan resultatet konstateres herudfra. Men det forudsættes, at der stemmes med lige stemmevægt, og at kun stemmeberettigede har adgang til generalforsamlingen (eller at forsamlingen er af så beskeden størrelse, at de stemmenes identitet umiddelbart lader sig verificere).
• Skriftlig afstemning: Endelig kan der anvendes skriftlig afstemning. Dette kræver selvfølgelig en smule forberedelse, idet der skal forberedes stemmesedler og planlægges, hvorledes stemmesedlerne indsamles og optælles. Fordelen med skriftlig afstemning er, at man kan afgive sin stemme anonymt, hvilket kan være en fordel ved afstemninger om eksempelvis bestyrelsens sammensætning.

 Hvordan vedtages et forslag?
Langt de fleste afstemninger kræver alene simpelt flertal for at blive vedtaget. Dette betyder, at mere end halvdelen af de afgivne stemmer skal stemme for forslaget. Nogle emner kræver, ifølge klubbens vedtægter, dog kvalificeret flertal. Dette betyder, at der kræves et større flertal end halvdelen. Ofte 2/3 eller 3/4 af de afgivne stemmer. Ligeledes kan det fremgå af klubbens vedtægter, at der ved visse afstemninger skal være et vist antal af klubbens stemmeberettigede medlemmer til stede, for at beslutningen kan vedtages.

Derfor anbefales det altid at læse vedtægterne, når der skal afholdes afstemninger til generalforsamlingen. De skærpede krav til antal af stemmer for vedtagelse samt antallet af stemmeberettigede medlemmer findes ofte i vedtægternes regler omkring afstemning om ændringer af vedtægterne.

Hvilke beslutninger træffes på hhv. generalforsamling og bestyrelsesmøde?
Klubbens vedtægter er klubbens love. Derfor skal vedtægterne overholdes, og klubbens bestyrelse kan ikke egenhændigt træffe beslutninger, der ifølge vedtægterne burde have været behandlet på en generalforsamling. På samme måde må bestyrelsen ikke træffe beslutninger, der strider imod klubbens vedtægter.

• Generalforsamling: Eksempler på beslutninger, der skal behandles på en generalforsamling, er ændring af klubbens vedtægter.
• Bestyrelsesmøde: Derimod kan en bestyrelse ofte godt træffe beslutning om f.eks., at klubben skal flytte til andre lokaler på en anden adresse, så længe beslutningen harmonerer med oplysningen om klubbens hjemsted i vedtægterne. Dette kan være begrundet i helt almindelige lejeretlige forhold, og det er ikke usædvanligt, at der opstår tvister mellem klubben som lejer og udlejer af klubbens lokaler. Det vil dog altid være en god idé at holde klubbens medlemmer orienteret omkring beslutningen om flytning samt at orientere om processen.

Kan en bestyrelse nægte ikke-medlemmer adgang til en generalforsamling?
En generalforsamling er i udgangspunktet for klubbens medlemmer, hvorfor ikke-medlemmer kan afvises. Vælger bestyrelsen, at generalforsamlingen kun skal være for medlemmer, gælder det fra mødets start.

Har klubben en præcedens for at afholde offentlige generalforsamlinger, er det denne præcedens, der er styrende, indtil andet er vedtaget.

Må forældre/værger til juniormedlemmer deltage i en generalforsamling?
I nogle vedtægter fremgår der særlige regler for, hvem der har stemmeret, og hvem der kan stille op til bestyrelsen. F.eks. er der vedtægter, hvor en forælder/værge må stemme på deres barns vegne, hvis han/hun er juniormedlem i klubben. I sådanne tilfælde må alle, der har stemmeret og ret til at stille op til bestyrelsen, derfor medregnes blandt dem, der har ret til deltagelse i generalforsamlingen, selvom disse ikke er direkte medlemmer af klubben.

(Jf. klubbens vedtægt i forhold til bestemmelse af, hvornår en person er medlem, hvem der har stemmeret, og hvem der kan stille op til bestyrelsen).

Hvem tæller med, hvis vedtægten kræver underskrifter fra 20% af klubbens medlemmer i forbindelse med begæring om ekstraordinær generalforsamling?
Alle stemmeberettigede ved en generalforsamling skal tælles med, når bestyrelsen skal udregne, om der er nok underskrifter fra medlemmerne til en begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Herved må forstås alle medlemmer, der har stemmeret, uanset om de har det i kraft af eget medlemskab, eller, for nogle juniormedlemmers vedkommende, gennem deres forældre. Hvem, der har stemmeret, vil fremgå af klubbens vedtægt.

Hvis bestyrelsen vurderer, at der ikke er nok underskrifter til en begæring om ekstraordinær generalforsamling, anbefaler DRF alligevel at imødekomme medlemmerne, f.eks. ved afholdelse af et medlemsmøde.